Medlemskab


Fotogalleri


Vedtægter


Rejselegat

________________________________

Mød vores nordiske venskabsbyer

Klik på flagene for at læse mere

Arsuk

Holmestrand

Vänersborg

Siglufjord

Åland

Kangasala

Eide

Husby

Velkommen til Foreningen Norden Herning

Velkommen til sæsonen 16/17

Til lokalafdelingens medlemmer og venner
Programmet indeholder som sædvanlig mange gode aftner med foredrag og andre kulturelle aktiviteter. Bestyrelsen ser gerne, at du inviterer naboer og venner med til de dejlige aftner vi har sammen.
Vi er lige hjemkommet fra en dejlig oplevelse ved venskabsbymødet i Kangasala. Vi havde 4 gode og begivenhedsrige dage med sommer og sol.
Temaet for venskabsbymødet var Krop og Sjæl, og dette tema levede stævnet op til. Vi blev torsdag modtaget på det nye Byens Hus til åbningshøjtidelighed, hvor unge musikere underholdt med finsk folkemusik; det kan de bare. Der var indkvartering enten privat eller på højskole.
Fredag var der rundtur som foregik på gåben. Der er sket en stor udvikling siden vi sidst besøgte byen. På et område var der blandt andet lavet en gangsti af træ rundt om den store sø lige i udkanten af byen, og vi så udven-dige motionsredskaber som var beregnet til at træne bl.a. arme, skuldre og hofter. Middagen fik vi på De gamles Hjem som har eget køkken. Derefter rundtur i Tampere samt besøg i domkirken. Om aftenen var der finsk hygge i skoven, finsk sauna og søbadning, både med og uden badetøj. Senere blev der ristet pølser, og vi fik kaffe og kage samt øl og vand og hyggelig underholdning af en svensk far og datter der spillede på harmonika.
Lørdag var der styrelsesmøde for styrelsens medlemmer hvor vi måtte konstatere at det kneb med tilslutningen til stævnet, i alt var vi 62 deltagere. Der var ikke deltagelse fra Arsuk og Eiði, der deltog 1 fra Siglufjord, fra Åland deltog 1 medlem og 3 embedsmænd, og vi var 6 fra Herning. Der blev endnu en gang nedsat et arbejdsudvalg som skal arbejde med hvad vi fremover skal med venskabsbymøderne. Arsuk kan ikke holde mødet i 2017; i 2018 bliver der afholdt et i Husby. Efter styrelsesmødet var der rundtur i Byens Hus som indeholder et bibliotek, en koncertsal, en byråds-sal og et kunstudstillingslokale – et meget flot hus. Om aftenen fejrede vi Kangasalas nordiske 40-års jubilæum med klassisk musik og svensk harmonikamusik. Derefter havde hver by deres optræden, en meget god aften.
Søndag afholdtes den traditionelle gudstjeneste, måske lidt anderledes, for der var violinmusik sammen med orgelmusik. Lige pludselig spillede vores svenske musikere ”Amazing Grace”, og under nadveren spillede de igen. Vi sluttede af med laksesuppe og kaffe med kager inden vi sagde farvel og tak for denne gang.
Bestyrelsen vil gerne ønske alle medlemmer en rigtig god sommer med lys og sol og håber at vi ses til det nye programs arrangementer.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
____________________________________________________

Fra sommerens stævne i Kangasala

Sommeraften i Kangasala. Om lidt er det tid til “bastu”.

Foto: Birgit Søgaard Sørensen

____________________________________________________

____________________________________________________